
Hvis du leder efter en klassisk wellness-massage, er jeg nok ikke det rigtige match.
Hvis du derimod leder efter en behandling, der tager udgangspunkt i dig frem for en fast metode, så tror jeg, du vil føle dig godt tilpas her.
Jeg bruger ikke de samme teknikker på alle. Jeg bruger de teknikker, der giver mening for dig. For mig handler kropsterapi ikke om, at du skal passe ind i en metode. Det handler om, at behandlingen passer til dig.
Jeg har tænkt meget over det spørgsmål. For jeg tror ikke, at mennesker vælger mig, fordi jeg gør noget, ingen andre laver eller kan.
De vælger mig, fordi de føler sig trygge. Fordi de ikke skal præstere. Fordi de ikke behøver have styr på det hele, før de kommer. Og fordi de ved, at jeg tager dem alvorligt.
Det er faktisk det, jeg hører igen og igen. En klients ord ramte mig lige i maven: "Jeg har aldrig været i tvivl om én ting; hun har mig."
Det er nok den største kompliment, jeg kan få. For det er præcis sådan, jeg ønsker, at mine klienter skal have det, når de ligger på min briks – trygge nok til at åbne op, så vi sammen kan finde ud af, hvad de har brug for.
1 x 60 min kropsterapi
Til dig der ønsker at vedligeholde kroppen og tage spændinger i opløbet.
Har du spørgsmål?
Kontakt osNeed more info? Let`s talk
5 x 60 min kropsterapi
Velegnet ved større spændinger eller som et intensivt reset, hvor vi arbejder tæt med både krop og nervesystem.
Har du spørgsmål?
Kontakt osNeed more info? Let`s talk
3 x 60 min kropsterapi
Til dig med spændinger eller ubalancer, der kræver lidt ekstra opmærksomhed.
Har du spørgsmål?
Kontakt osNeed more info? Let`s talk
Jeg har arbejdet med mennesker hele mit arbejdsliv. Først i erhvervslivet. I dag som kropsterapeut, personlig træner og Master Coach. Det lyder måske som tre forskellige ting. For mig hænger de sammen.
Jeg er mere interesseret i, hvorfor du har ondt, end bare hvor du har ondt. Jeg er videbegærlig omkring, hvad der gør, at den samme spænding bliver ved med at vende tilbage, og hvad der skal til, for at du ikke bare får det bedre i en time, men faktisk oplever en bæredygtig forandring i din hverdag.
En behandling hos mig er aldrig "massage + cupping + scraping", fordi det står på en liste.
Nogle får cupping, andre gør ikke. Nogle har brug for dyb behandling, mens andre har brug for, at vi arbejder mere skånsomt.
Jeg kombinerer de redskaber, jeg har, så det giver mening for dig.
Det spørgsmål, jeg får oftest, er: "Hvad skal jeg forberede?" Svaret er: ingenting.
Du behøver ikke kunne forklare alting. Du behøver ikke kende navnet på den muskel, der gør ondt. Du behøver ikke have prøvet kropsterapi før.
Vi starter med en snak. Ikke et langt interview. Bare nok til, at jeg forstår, hvorfor du er kommet. Resten finder vi ud af sammen.
Jeg videreuddanner mig løbende, fordi jeg ikke har lyst til at gøre det, jeg gjorde for fem år siden, hvis der findes en bedre måde i dag.
Jeg kan ikke love dig, at én behandling løser alt. Det ville være useriøst.
Men jeg kan love dig én ting: du bliver IKKE mødt med en standardbehandling. Du bliver mødt med videbegærlighed, ærlighed og en behandling, der bliver tilpasset dig – ikke omvendt.
Hvis vi undervejs finder ud af, at noget andet vil hjælpe dig bedre, så siger jeg det også. For mit mål er ikke, at du bliver afhængig af at komme hos mig. Mit mål er, at du kommer til at skabe en bæredygtig tilværelse – uagtet hvad årsagen var til, at du valgte at komme til behandling hos mig.
Kom gerne 5 minutter før din planlagte tid, så du er klar til behandlingen når din tid starter.
Klippekortene er gyldige hhv. 30, 180 og 365 dage fra købsdato.
Afbud skal ske senest 24 timer inden din tid, ellers betales der fuld pris for sessionen.