Personlig træning vinder frem – også inden for EMS-universet

Der er de danskere, som foretrækker at planlægge deres træning selv og træne på egen hånd, og så er der dem, der ønsker at blive vejledt og motiveret af en personlig instruktør. Gruppen af sidstnævnte danskere er blevet større gennem tiden, og det gælder også inden for EMS træning, som er den træningsform, der bliver dyrket i vores træningsstudie i København.

Værd at vide: Hos EMS Cph kan der være to trænende ad gangen i studiet. Du vil derfor maksimalt skulle dele instruktøren med én anden person, så der er fortsat stort fokus på den enkelte.

Med personlig træning kan du træne i dit eget tempo og uden forstyrrelser

Personlig træning i et mindre studie giver dig mulighed for at fokusere 100 % på din træning, krop og målsætninger – uden forstyrrelser. Her kan du træne i præcis dit eget tempo og udfordre dig selv maksimalt uden bekymringer. Dette står lidt i kontrast til at træne i et fitnesscenter e.l. Når man træner i et fitnesscenter, er der typisk en konstant strøm af mennesker, der kommer og går, og det kan være svært at finde plads og ro til at fokusere på sin egen træning. Der kan også være ventetid ved de forskellige træningsmaskiner, hvilket kan være frustrerende og forlænge varigheden af træningen unødigt.

Din personlige EMS instruktør vil vejlede dig i de forskellige øvelser

En stor fordel ved personlig EMS træning er den gode vejledning og opfølgning, du modtager fra din instruktør. Inden din første EMS session vil din træner tage en snak med dig for at kortlægge dine specifikke mål og eventuelle skavanker.

Ud fra disse informationer vil din instruktør sammensætte et træningsprogram tilpasset lige præcis dig. Under selve træningen vil instruktøren nøje forklare og vise dig hver øvelse for at sikre, at du udfører dem korrekt og får maksimalt udbytte.

Du skal ikke bruge tid på planlægningen af din træning

En af de største tidsrøvere for mange aktive mennesker er selve planlægningen og tilrettelæggelsen af træningen. Med personlig EMS træning slipper du for dette hængeparti. Din instruktør tager sig nemlig af denne del.

Du behøver blot at møde op og lade din træner tage over. Særligt inden for EMS træning er det en kæmpe fordel at have en instruktør til at guide dig. Her skal øvelserne være meget specifikke og nøje planlagt for at sikre den mest effektive træning på kun 20 minutter.

En personlig træner / instruktør kan booste din motivation

Inden for både EMS træning og andre former for træning kan det til tider være en udfordring at fastholde motivationen over længere tid. En personlig træner kan dog gøre en kæmpe forskel her.

For det første vil instruktøren skræddersy dit træningsprogram, så det matcher dine præcise mål. Dette øger sandsynligheden for, at du rent faktisk oplever de resultater, du gerne vil have, hvilket i sig selv er motiverende. Derudover fungerer din træner som din personlige støtte, der konstant guider og motiverer dig til at yde dit ypperste.

Glæd dig til at møde vores dygtige instruktører hos EMS Cph

Hos EMS Cph tilbyder vi personlig EMS træning i verdensklasse. Vores hold af EMS instruktører er særligt udvalgt. Alle vores instruktører har en særlig evne til og passion for at hjælpe danskerne med at opfylde deres fysiske mål gennem EMS træning.

Hvad enten du er helt grøn eller rutineret inden for EMS, vil du være i trygge hænder hos instruktørerne hos EMS Cph. De vil lytte til dine ønsker og behov for derefter at skræddersy en effektiv og motiverende træning for dig.

Læs gerne nogle af de udvalgte udtalelser fra vores kunder for at blive klogere på, hvad der gør vores studie og instruktører til noget særligt.