Hos EMS Cph møder vi ofte spørgsmålet: “Hvor meget forbrænder jeg egentlig under en EMS træning?”
Det giver mening, for mange vælger netop EMS, fordi de vil have mest muligt ud af deres tid. Når du træner i vores EMS dragt, arbejder store muskelgrupper på samme tid, og det giver en kalorieforbrænding, der kan overraske mange. Men forbrænder man 100, 200 eller 400 kalorier under træningen? Find svaret i artiklen.
Kalorieforbrænding i tal
Kalorieforbrændingen afhænger af intensiteten, hvor meget du bevæger dig under træningen, og din kropsvægt. På baggrund af erfaringer og forskning ligger forbrændingen typisk sådan:
- Let til middel intensitet: 150–250 kalorier på 20 minutter. Her er det primært dragten, der stimulerer musklerne, og der er mindre bevægelse.
- Høj intensitet: 250–400 kalorier på 20 minutter. Her kombineres fullbody EMS med øvelser som squats, lunges og armbøjninger, hvilket løfter forbrændingen markant.
En session hos EMS Cph varer 20 minutter, og du vil derfor ofte kunne sammenligne kalorieforbrændingen med en meget længere træning i et traditionelt fitnesscenter.
Hvad afgør forskellen?
Selvom tallene kan give et godt billede, er der forskelle fra person til person. Vi ser især tre ting, der har indflydelse på, hvor højt du lander i intervallet:
- Hvordan du bevæger dig: Står du stille, arbejder musklerne stadig, men bevægelse med dragten på gør en tydelig forskel.
- Hvor intensivt du træner: Din instruktør justerer styrken i impulserne via EMS maskinen, så det passer til dig. Jo højere intensitet, desto større forbrænding.
- Hele kroppen på én gang: Når dragten aktiverer både ben, arme, ryg og mave samtidigt, bliver kroppen presset mere end ved isoleret træning.
Med andre ord: Vi kan hos EMS Cph tilpasse din træning, så den matcher både dit niveau og dine mål.
Sådan kan du øge kalorieforbrændingen
Hvis du gerne vil ligge i den høje ende af intervallet vedr. kalorieforbrænding, kan du selv være med til at skrue op for forbrændingen. Hos EMS Cph anbefaler vi blandt andet:
- At kombinere træningen med øvelser, der bruger store muskelgrupper – f.eks. squats eller lunges.
- At vælge et højere intensitetsniveau, når du er klar til det.
- At holde gang i hele kroppen uden lange pauser.
Med ovennævnte tricks kan du ofte rykke dig fra 150–200 kalorier op mod 300–400 kalorier pr. session.
EMS Cph giver dig en god og effektiv træning – hver gang
Hos EMS Cph får du ikke bare udleveret en dragt og sat i gang. Din instruktør guider dig igennem øvelserne, justerer intensiteten og sørger for, at du får det maksimale ud af hver session. Vi ved, at alle kommer med forskellige mål; nogle vil gerne ned i vægt, andre vil gerne opbygge styrke, mens helt tredje vil spare tid i en travl hverdag. Derfor skræddersyr vi altid forløbet, så det giver mening for dig. Vil du læse mere om, hvordan EMS kan bruges aktivt i forbindelse med vægttab og kalorieforbrænding, kan du finde vores uddybende artikel her: EMS træning til vægttab – er det effektivt?
