Gratis lån af EMS tøj Åbent over 90 timer om ugen Nem booking med egen app
Gratis lån af EMS tøj Åbent over 90 timer om ugen Nem booking med egen app

Hvorfor EMS træning fungerer fantastisk som efterfødselstræning

Graviditet og fødsel lægger et enormt pres på kroppen og udsætter den for store forandringer. Dette kan føre til diverse problemer og gener. Det er meget forskelligt fra kvinde til kvinde, hvor berørt man er af gener, men det er f.eks. ikke unormalt at opleve delte mavemuskler og en svag bækkenbund.

Det er altid en god idé med efterfødselstræning, så man kan komme eventuelle problemer med bækkenbund m.v. til livs. EMS træning er en træningsform, der egner sig rigtig fint til nybagte mødre. Hvorfor vi anbefaler netop EMS som efterfødselstræning kan du læse alt om i artiklen. 

EMS træning til genoptræning efter fødsel

Uanset om din graviditet og fødsel har været præget af mange gener og komplikationer, eller om du er kommet igennem både graviditeten og fødslen uden de store gener, så er det en god idé at komme i gang med træningen igen. 

Der findes mange nyttige former for efterfødselstræning. Der er dog nogle særlige fordele ved at dyrke netop EMS træning som nybagt mor:

  1. Det tager kun 20 minutter at komme igennem træningen (så er der mere tid til at lære din lille guldklump at kende)
  2. EMS træning er en skånsom træningsform
  3. Træningen kan tilpasses enhver nybagt mors niveau, behov og tempo
  4. Du bliver undervist af en dygtig instruktør, der vil bidrage med faglig vejledning, motivation og højt humør

Med EMS træning har du mulighed for både at træne din bækkenbund, mavemuskler og kropsholdning samt opnå fedtforbrænding. Netop dette vil der ofte være behov for efter en fødsel.

Træning af bækkenbund

Din bækkenbund vil helt naturligt være svækket efter en ni måneder lang graviditet og en dertilhørende fødsel. Det skyldes dels, at der er sket mange hormonelle forandringer, og dels at bækkenbunden er blevet udsat for et stort pres. Derfor er der brug for at træne bækkenbunden, hvilket gør sig gældende, hvad end du har født vaginalt eller ved et kejsersnit. Ved at dyrke EMS kan du styrke din bækkenbund og komme dine bækkenbundsproblemer til livs.

Træning af mavemuskler

Dine mavemuskler udsættes også for en enorm belastning under en graviditet og fødsel. For at gøre plads til baby bliver mavemusklerne strakt og delt, hvorfor mange nybagte mødre døjer med både delte og ømme mavemuskler. Det er helt normalt at opleve disse gener efter fødslen. Mavemusklerne vil med tiden samle sig igen, men du kan hjælpe processen på vej ved at styrke dine mavemuskler gennem EMS træning.

Træning med henblik på fedtforbrænding

Det er også ganske naturligt, at der efter en fødsel vil være et overskud af fedt på kroppen, der typisk sidder omkring maven og hofterne. EMS træning er meget effektivt til vægttab og fedtforbrænding, så her er endnu en god grund til at kigge forbi EMS Cph til en god træningssession.   

Hvor tidligt kan jeg starte med at dyrke EMS træning efter fødslen?

Du bør tidligst dyrke EMS træning otte uger efter fødslen, medmindre din læge siger noget andet. Efter otte uger har du mulighed for at komme til undersøgelse hos din læge, hvor du vil få tilbudt en samtale og en underlivsundersøgelse. Lægen vil vurdere din fysiske og mentale tilstand efter fødslen. Lægen vil også kunne komme med en vurdering af, om EMS træning eller en anden form for efterfødselstræning kan gavne dig og din krop.

Kilder:

Regionshospitalet Horsens

Sundhed.dk