Selvom din krop og sundhed i høj grad defineres ud fra din kost, så kommer du ikke udenom at træne, hvis du skal indfri dit ønske om en stærkere og mere tonet krop. Du behøver dog hverken at løfte tunge vægte eller eksperimentere med ekstreme træningsøvelser for at nå dertil. EMS træning, hvor du hovedsageligt træner med din egen kropsvægt, kan i stedet være vejen til dit mål.
Vi vil nedenfor redegøre for, hvorfor EMS træning kan være effektivt til muskelopbygning, og hvordan træningsformen skiller sig ud fra traditionel styrketræning og bodybuilding.
EMS træning kan være din vej til større muskler og en mere tonet krop
Dine muskler aktiveres normalvis via hjernen, så når du f.eks. skal løfte tunge vægte i det lokale fitnesscenter, så sender din hjerne signaler ned til dine muskler, og fortæller dem, at du skal spænde op.
Ved EMS træning, hvor du er iført en særlig træningsdragt med elektroder, der udsender små elektriske impulser, efterligner man måden, hvorpå dine muskler naturligt aktiveres, når du træner. De elektriske impulser får dine muskler i kroppen til at trække sig sammen. Det minder meget om kroppens egne mekanismer, men det særlige er, at dragten kan stimulere musklerne med en højere intensitet.
Kan EMS træning erstatte traditionel styrketræning?
Ja, du kan i princippet godt skifte traditionel styrketræning ud med EMS træning, men du kan også kombinere de to ting, så længe du husker at restituere. En god tommelfingerregel er, at du kan dyrke EMS 1-3 gang(e) om ugen.
Bemærk i øvrigt, at 20 minutters EMS træning er svarende til omkring 90 minutters HIIT træning.
EMS er mere skånsomt for leddene end styrketræning og bodybuilding
EMS træning skiller sig ud fra både styrketræning og bodybuilding, der også kan være en vej til større muskler, på flere forskellige fronter.
Når du styrketræner eller bodybuilder, gør du brug af (ofte tunge) vægte, men ved EMS gør du primært brug af din egen kropsvægt. Dette gør træningsformen langt mere skånsom, da du er mindre tilbøjelig til at pådrage dig skader. Derudover kræver EMS mindre udstyr. Alt du skal være iført er noget særligt undertøj og en træningsdragt, og så skal EMS maskinen tændes og indstilles.
Du kan træne alle de vigtigste muskelgrupper på kun 20 min.
Du skal planlægge et længere træningspas, hvis du skal bære dig ad med at træne alle de vigtigste muskelgrupper, når du dyrker styrketræning eller bodybuilding. Men med EMS træning kan du komme hele vejen rundt på blot 20 min.
Dragten aktiverer alle de store muskelgrupper, herunder ben, mave, baller, ryg, bryst, arme og skuldre, hvilket giver dig mulighed for at opbygge en flot, harmonisk og muskuløs krop. Du vil også opleve at få aktiveret de svagt forbundne muskler, der ofte kan være svære at ramme gennem andre træningsformer.